Gummi materialer:
1) Naturgummi har fremragende elasticitet og slidstyrke, absorberer vejpåvirkninger og reducerer støj. Det er almindeligt anvendt i affjedringssystemerne i almindelige personbiler, velegnet til daglige bykørselsforhold.
2) Syntetiske gummier, såsom nitrilgummi og ethylenpropylendienmonomer (EPDM), har stærkere olie- og ældningsbestandighed og tilpasser sig komplekse arbejdsforhold. Nogle af deres ydeevneegenskaber er overlegne i forhold til naturgummi, og de bruges i vid udstrækning i mellem--til-lave-modeller.
Polyurethan materialer:
1) Højere hårdhed og belastnings-bæreevne, med rivemodstand og slidstyrke, der langt overstiger gummi. Velegnet til modificerede biler eller tunge-brugskøretøjer, hvilket forbedrer håndteringspræcisionen, men med et lille fald i komfort.
2) Findes almindeligvis i sportsvogne eller terrænmodifikationer-. Nogle avancerede-modeller bruger også polyurethan-kompositbøsninger til at afbalancere ydeevnen.
Kompositmaterialer:
1) Primært sammensat af gummi-metalkompositter og kulfiberforstærkede materialer, der kombinerer stødabsorbering af gummi og metals stivhed, hvilket resulterer i en længere levetid og præcis kontrol af affjedringsdynamikken.
2) Bruges ofte i luksusbiler og præstationsbiler, såsom nogle Mercedes-Benz- og BMW-modeller, hvilket optimerer balancen mellem håndtering og komfort gennem kompositmaterialer.
Andre materialer
1) Nylon/teknikplast er let og meget korrosionsbestandigt-, bruges ofte i små køretøjer eller specifikke dele til bøsninger. De er relativt billige, men har begrænset-bæreevne.
2) Metalbøsninger bruges kun i specielle-scenarier, såsom ingeniørkøretøjer, og kræver smøring for at reducere slid. Valget af forskellige materialer bør være baseret på køretøjets placering, driftsmiljø og omkostninger. Gummi prioriterer komfort, polyurethan prioriterer ydeevne, og kompositmaterialer balancerer begge dele. Brugere kan vælge passende produkter efter deres behov.
